Der har ikke været meget tid til at bygge modelbane eller opdatere Havnebanen i det seneste år – og modelbanekælderen er blevet inddraget af husets store teenager, så det varer lige nogle år inden jeg får bygget drømmeanlægget. Lidt fremskridt har der dog været i årets løb på et modul med et enkelt sidespor. Her i juledagene fik jeg så gjort en smule mere ved det og rent faktisk lagt lidt spor, ballast og lavet et lille hjørne med lidt natur.
Efter et besøg i det sydlige udland med diverse indkøb af lokomotiver har det også vist sig, at Havnebanen rent geografisk er flyttet nogle hundreder kilometer sydpå – og nu ligger i Ruhr-distriktet! Det kan selvfølgelig nå at ændre sig 100 gange endnu…
Modulet er blevet foreviget på billederne nedenfor. Nogle hurtige snapskud mens solen lejlighedsvist kiggede frem – men der er ikke gjort noget ud af at fremhæve dybdeskarphed m.v.
Oversigt over modulet. Kun forreste højre hjørne er forsøgt detaljeret. I midten ses hovedsporet, mens der til venstre ligger sidespor til en lille fabrik.
Havnebanens bedst kørende rangermaskine “i skoven”. Alle omgivelser er endnu “krydsfinerland”.
DB Cargo BR 364 på hovedsporet. 5 cm. længere og maskinen kører ud over en dyb afgrund. Verdens ende?
Set lidt mere fra oven. Ballasten fra Hobbytrade har en lige lovlig rød kulør til min smag, så den skal patineres med forskellige nuancer af grå og “rust”.
Skoven med diverse gevækster og træer. Måske burde træstammerne males, for at få den glinsende plastik-effekt væk?
Rangermaskinen har hentet en lukket godsvogn og rumler lige så stille hen over modulet.
Jeg kunne tænke mig at omlakere denne maskine til beige/blå engang – så den passer mere ind i min epoke. Den kører simpelthen fantastisk.
Detaljer af hovedsporet og tilhørende grøftekant. Farven er helt tosset – selve sporet (fabrikat Tillig, code 83) og ballasten (Hobbytrade) skal patineres, mens grøftekanten skal have mere bevoksning (og det hvide gennemskin fra gibs skal males en gang mere!).
Detaljer af sidespor lagt i grusballast (dekorationssand fabrikat Ikea, 750 gr for en 20er!). Denne ballast er for lys grå og skal derfor også patineres. Selve sporet er Peco”s code 75 – det skal have en gang rust. I forgrunden ses kork – det skal naturligvis dækkes efterhånden som arbejdet med modulet skrider fremad.
Flere detaljer af sidesporet.
Sådan en godsvogn skriger efter at blive gjort realistisk med en masse patinering.
Oversigt over byggepladsen. Sporskiftet i forgrunden drejer ind til en lille fabrik (firmaet Max Gründl, som bl.a. laver strikkegarn!), hvor der skal anlægges læsserampe. Den grå plade i forgrunden skal illudere vejbane – her skal laves en baneoverskæring for Ziegeleistrasse.
Luftfoto af modulet.













Nyt fra Havnebanen « Havnebanen sagde
[...] 2008 skrev jeg, at modelbanekælderen varr blevet inddraget af husets store teenager. Grundet problemer [...]